Pga. den fællesveninde vi har, så har jeg endelig fundet ud af hvorfor du har ignoreret mig så længe, og hun har lovet at snakke med dig om det, så jeg måske er så heldig at få kontakt til dig igen. Jeg ved ikke om du læser det her - men hvem gør egentligt også det? - så jeg skriver det alligevel ned, bare for at komme ud med det, få det ud af mit system og føle mig lidt mere oven på igen, for det er det, denne blog hjælper mig med.
For det første vil jeg sige, at jeg er utrolig ked af de misforståelser der er sket, og jeg havde slet ikke set den komme, at du tænkte sådan på det, at du troede jeg lagde an på dig, for det gjorde jeg ikke. Siden vi havde skrevet på den måde vi skrev sammen, fra næsten lige da vi startede med at skrive, til du begyndte at ignorere mig, havde jeg troet, at det var sådan vi bare 'kommunikerede' med hinanden. At vi skrev ting som skulle misforstås, at vi skrev om følelser som både var gode og dårlige, at vi simpelthen bare skrev om alt, på den underligste, og nogle gange, mest perverse måde nogensinde. Jeg troede bare, det var sådan vi skrev til hinanden, intet andet. Overhovedet.
For det andet vil jeg sige, at det du nok har taget, som at jeg lagde an på dig, nok var fordi jeg hele tiden plagede og plagede om og ses med dig igen. For det indrømmer jeg, det gjorde jeg, men jeg indså det først bagefter, hvilken pencilens jeg egentligt må havde været, og ja, det undskylder jeg selvfølgelig for. Og du skal da også have en grund til, hvorfor jeg plagede dig så meget, og den kommer altså her, så jeg håber lidt, på en eller anden måde, at du vil læse det - uanset om det er fordi jeg viser dig det på et tidspunkt, eller fordi du selv finder det, så håber jeg altså at du får det på en eller anden måde.
Grunden til, at jeg konstant plagede dig om at mødes med mig, var simpelthen at jeg synes vi klikkede godt sammen, på den måde som venner kan klikke sammen. Jeg kunne rigtig godt lide at skrive med dig, og havde det virkelig hyggeligt når vi gjorde, men efter vi havde mødtes første gang, så synes jeg bare det skulle gøres igen, fordi jeg som sagt synes vi klikkede. Vi har gennemgået præcist det samme ang. (eks)kærester, men det vil jeg ikke komme videre ind på her, for det er ikke det, det her handler om. Jeg vil bare gerne undskylde, så vi kan blive venner igen? For jeg nød virkelig at skrive med dig, at have endnu en nær ven, for du har virkelig hjulpet mig igennem noget rigtig lort jeg havde med min eks.
Og som jeg sagde til vores fællesveninde; Jo, du ser godt ud og jo du er skide sød, men jeg vil nu egentligt bare have dig som en ven, for det synes jeg du er rigtig god til at være! Jeg håber min undskyldning er godtaget, for jeg savner dig.
