Jeg har valgt at starte alt om! Glemme min eks, glemme de fejltagelser jeg har lavet i min single-tid, glemme dårlige venner, kort sagt: Glemme alt fortid! Jeg vil starte på en frisk, leve livet på den måde jeg vil, og ikke være bange for andres meninger. Siden jeg startede på mit gymnasium har jeg haft den tanke, fordi det ville være et godt sted at begynde, og jeg synes at det går meget godt efterhånden.
Førhen kunne jeg ikke række hånden op i timen, fordi jeg var bange for at sige noget forkert, især i sprogfag, da det jo kunne gå så langt, at jeg udtalte noget forkert - åh nej da. I dag havde vi faktisk engelsk, og jeg rakte hånden op en masse gange, og fik ordet ca. fem gange, og en af gangene udtalte jeg endda et ord helt forkert, læreren rettede mig, jeg tog det til mig, og var fuldkommen ligeglad med, hvad de andre tænkte. Det synes jeg selv tegner rigtig godt for mig, i hvert fald i mit hoved.
Mine gamle "venner" beskylder mig for ting, jeg gjorde her i sommerferien, og noget af det er sandt, men orden "udnyttelse" har jeg især været jagtet af, og dette er en af de få ting som ikke passer, eftersom de ikke kender historien, ikke kender mine følelser. Jeg har tænkt mig at lægge det hele bag mig og droppe de "venner" som beskylder mig for sådan en forfærdelig gerning.
